Tekst & Foto: Johnny Tauman
27. januar 2021

RYK IND RIBE bringer en række aktuelle TEMAER.
Det første TEMA handler om Mølledammen. RYK IND RIBE har stillet følgende spørgsmål til direktør for Teknik & Miljø, Erik Jespersen.

Hvilken tidsplan og ikke mindst plan arbejder Esbjerg Kommune udfra?
Og hvilke handlinger vil der bliver iværksat i 2021?
Er der aftalt en iværksættelse af grødeskæring – og hvis ja, hvornår vil den blive udført?

Søgt dispensation på grødeskæring

Teknik & Byggeudvalget besluttede på sit møde den 17. januar 2020, at der skal søges dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til grødeskæring i Ribe Mølledam. Forvaltningen udarbejdede et udkast til dispensation, som blev forelagt udvalget den 6. marts 2020. På baggrund af udvalgets bemærkninger til udkastet til dispensationen indledte forvaltningen dialog med Miljøstyrelsen. Dialogen med Miljøstyrelsen er indledt med henblik på, at ministeren skal afgive en principiel udtalelse om, hvorvidt den særlige beskyttelse af mølledammen som Natura 2000-område kan fraviges. Er dette tilfældet skal kommunen beskrive de kompenserende foranstaltninger, der så er nødvendige at gennemføre. Ministeren skal herefter indhente en udtalelse fra Europakommissionen.

Fortsat dialog

På nuværende tidspunkt er forvaltningen fortsat i dialog med Miljøstyrelsen. Beskrivelse af processen fremgår af pressemeddelelsen af 17. januar 2020, som tidligere er omtalt i RYKIND Ribe.

Mere vand i Mølledammen

Vil du vide mere om baggrunden – så læs: Pressemedelelse 18. januar 2019      Pressemeddelelse 9. april 2019 

(Foto af Erik Jespersen i collage på forsiden: Esbjerg Kommune)