Tekst og foto: Renè Jørgensen
31. juli 2019.
Kraftige regnskyl gav problemer på Industrivej.

Ikke nok med vejen er lukket for trafik ind ad Industrivej fra Trojelsvej, men de store vandmængder der kom omkring kl. 15.00 holdt også kunderne væk fra de butikker, der i forvejen mærker lukningen.
En beboer på Nørremarksvej fortæller, at i den første time fik de 55 mm vand, så ikke noget at sige til at bilerne måtte passere vejen med forsigtighed.

Værre var det på Industrivej, hvor vejen drejer ved NISSAN, var vandstanden så høj, at dem der var glade for deres biler, vendte om og fandt en anden vej hjem, og det var ikke ad Industrivej, men ad Ørstedsvej, da vandmængderne fra LEIF JØRGENSEN Biler ud til Blomsterstedet også satte en stopper for kørslen.
Politiet oplyste kort efter kl. 16.00, at Falck var på vej for at pumpe de store vandmængder væk, så kunder og personale hos Villy Vejrup, Specialbutikken og AR JØRGENSEN Kontorcenter kunne komme hjem.










































































