(Foto: Johnny Tauman) Stemningen var høj i DOKKEN fra første sekund af opgøret mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold

Tekst: Johnny Tauman     Foto: Johnny Tauman og René Jørgensen
29. december 2023

I fredagens sidste kamp – foran 3200 tilskuere – lykkedes det Team Esbjerg at løse billet til finalekampen i Santander Final 4, der afgøres lørdag med kampstart kl 16:00.
I semifinalen viste Team Esbjerg sit trofaste hjemmepublikum, at holdet trods skader alligevel kan levere en helstøbt indsats, som Odense Håndbold ikke kunne matche – selvom Yara Ten Holte i målet gjorde sit til at hindre Team Esbjerg scoringer – hun blev noteret for 12 redninger – og en redningsprocent på 34,29.

Kampen sluttede (36-32) efter en føring til Team Esbjerg på (18-16) ved pausen. Hos hjemmeholdet viste målvogter Amalie Milling med både strafferedning fra Andrea Aagot Hansen, hvortil kom to redninger inden for de sidste to minutter.

(Foto: René Jørgensen)

Målscorere

Team Esbjerg: Henny Reistad 8, Nora Mørk 6, Kaja Kamp Nielsen og Sanna Solberg hver 5, Michala Møller og Kristine Breistøl hver 4, Rikke Iversen og Live Deila hver 2

(Foto: Johnny Tauman) Henny Reistad slipper fri og scorer et af sine 8 mål

Odense Håndbold: Dione Housheer 8, Maren Aardahl 7,

Nykøbing Falster slog Viborg

Efter en jævnbyrdig og svingende præstation vandt Nykøbing Falster Håndbold med (27-24) og Viborg HK, der fik en utrolig dårlig start. Efter godt 10 minutter var holdet bagud med (6-1), men holdet fik kontakt ved (10-10), og var kun bagud med en enkelt ved pausen (12-11).

(Foto: Johnny Tauman)  Næsten flyvende – med perfekt landing

I anden halvleg viste Nykøbing Falster Håndbold igen styrke og trak fra – ikke mindst støttet af et medlevende publikum klædt i gult.

(Foto: Johnny Tauman) Et begejstret og larmende publikum fra Nykøbing fyldte godt op i den gule afdeling

Foran med (19-16) valgte Viborg HK at tage en Team-Time-Out – fik justeret på et par poster og udlignede til (19-19) – og kom endog i front med tre mål (19-22).

(Foto: René Jørgensen)

Nu var det så NFH til at have gang i sit spil og det blev både (22-22), (23-23) og (24-24) godt fire minutter før tid. I slutfasen lukkede Cecilie Greve ikke flere mål ind – og med større skarphed kunne Nykøbing Falster Håndbold køre sejren hjem.