Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, søndag den 16. november 2025
Set med Team Esbjerg øjne, er der ikke meget positivt at sige om søndagens kamp i CL.
Team Esbjerg mødte Buducnost fra Montenegro, og det hele endte med uafgjort 34-34 efter en Esbjerg-føring på fire mål med 16-20 ved halvleg.
Afslutningen på kampen blev nærmest kaotisk, da Boducnost bad om team out selv om holdet ikke havde bolden. Det medførte et straffekast til Team Esbjerg, der blev omsat i mål, og selv om Buducnost en overgang spillede med to udvisninger, var det ikke nok til, at Team Esbjerg kunne sikre sig sejren. Det hele endte som nævnt i uafgjort 34-34.
Buducnost fik i kampen mod Team Esbjerg det første point i CL-turneringen, men for Esbjerg var det samtidigt et vigtigt tab af point i forhold til at komme videre turneringen.
Klubben ligger i øjeblikket 7 point efter nummer 1, Gyori, og 5 points efter nummer to, Metz.
Om dagens kamp kan siges, at Team Esbjerg hele vejen havde en føring på mellem to og fire mål, og som tilskuer var man ikke i tvivl om, at den kamp bare ”skulle køres hjem”. Men sådan blev det ikke. Hvad der gik galt, er det svært at sige, men de sidste minutter blev særdeles hektiske, og en teknisk fejl hos Team Esbjerg i det sidste minut kostede sejren, så kampen endte i uafgjort.
Det var helt unødvendigt, og som i tidligere kampe har forsvaret fortsat en del at lære. Mod Buducnost er 34 mål alt for mange at lade gå ind. De to målmænd, Anna Kristensen, og Katharina Filter, have flere gode redninger, men blev ofte svigtet af forsvaret. I angrebet leverede både Kathrine Heindahl, Nora Mørk og Michala Møller periodisk gode præstationer, men generelt var holde under niveau.

De to målmænd havde gode redninger, men det slog ikke til











































































