Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. maj 2024

Efter en beskeden fire måls føring ved pausen (15-11) strammede Team Esbjerg grebet om den første finalekamp og satte Nykøbing Falster på plads med en sejr på femten mål (35-20).

Famlende start

Der var sæsonrekord i Blue Water DOKKEN med 3050 tilskuere. De måtte se hjemmeholdet have svært ved at komme i gang – ikke mindst takket være ”Greven” i Nykøbing Falster Håndbold målet. I de første 10 minutter reddede målvogtere Cecilie Greve tre skudforsøg, teamspillerne begik tekniske fejl og afleverede til modspillere – og måltavlen viste en føring til NNF på (2-4). Team Esbjerg fik kontakt, da Nora Mørk scorede på straffekast – hvilket hun i øvrigt gjorde sikkert i 1. halvleg.

Reistad tilbage

Henny Reistad vendte tilbage efter sin skadepause – og fik scoret et mål på tre forsøg. Skarpheden blev langt bedre i anden halvleg. I halvlegen sidste sekund var Kristina Kristiansen helt alene igennem, men skød forbi Anna Kristensens målramme.

Fra (17-13) til (29-17)

Straks i anden halvleg viste Anne Kristensen format, da hun reddede et straffekast samt andre forsøg. Esbjerg kom på (17-11), men to hurtige mål fra NFH betød, at forskellen mellem de to hold blot var fire mål igen (17-13). Herfra gik det virkelig stærkt – og måltavlen viste skræmmende (29-17), da kampuret rundede 50 minutter. Nykøbing Falster Håndbolds forsvar var tynd som en grovmasket si, og i kontraspillet var sigtekornet ikke indstillet korrekt.

Fra tolv til femten målsføringer

Tolv målsføringen blev stille og roligt øget til femten (33-18) – og da slutsignalet lød var stillingen (35-20).

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(2-4), (10-6), (pause 15-11), (22-16), (19-17), (slut 35-20)

Målscorere

Team Esbjerg: Michala Møller 7, Henny Reistad og Julie Bøe Jacobsen hver 6, Nora Mørk 5, Kaja Kamp Nielsen og Rikke Iversen hver 3, Sanna Solberg og Anne Tolstrup Petersen hver 2, Live Deila 1
Nykøbing Falster Håndbold: Caroline Aar og Mona Obaidli hver 4, Alberte Kielstrup 3