2122 tilskuere var på plads

Tekst, Foto & Video: Johnny Tauman
30. marts 2024

Team Esbjerg buldrer videre i slutspillet, som holdet nu fører efter en knusende sejr på (38-27) over Silkeborg-Voel KFUM efter beskedne (19-16) ved pausen.
Kampens store profil blev målvogter Anna Kristensen, der efter en mager redningsprocent spillede sig op i 2. halvleg – ikke mindst efter at cheftræner Jesper Jensen i pausen havde fået flyttet lidt rundt i forsvaret. Anne sluttede med en redningsprocent på 41,86 – opnået via 18 redning – heraf et enkelt straffekast.

Sløv starte tippede efter et kvarter

Silkeborg-Voel KFUM begyndte kampen rigtig flot og formåede at være foran både (2-4) og (7-8), men konstant fik hjemmeholdet udlignet. Ved stillingen (9-9) lykkedes det Kristine Breistøl at bringe Team Esbjerg i front for første gang (10-9), men to hurtige af udeholdet ændrede måltavlen til (10-11) midt i halvlegen. Hjemmeholdets Live Deila scorede et par lækre mål – og resten af halvleg lå føringen og vippede mellem to og tre mål. 7-mod-6 spillet blev flittigt anvendt af Silkeborg-Voel KFUM, hvis fløjspillere havde taget på Anna Kristensen.

Skabte storsejr i 2. halvleg

Fem minutter ind i 2. halvleg viste Anna Kristensen sin store klasse i målet – med to dobbeltredninger – og med Nora Mørks 5. mål var målforskellen (24-19). Silkeborg-Voel KFUM forsøgte konstant med 7-mod-6 spillet, men blev i den grad straffet for at have ”et tomt mål”. Midt i halvlegen var stillingen (30-22) – og det var kun et spørgsmål om at komme frem mod slutfløjtet uden at få skader.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(7-7), 15-12), (pause 19-16), (26-20), (31-23), (slut 38-27)

Målscorere

Team Esbjerg: Nora Mørk, Marit Røsberg Jacobsen hver 6, Kristine Breisbøl 5, Kaja Kamp Nielsen og Rikke Iversen hver 4, Live Deila og Henny Reistad hver 3, Michala Møller, Sanne Solberg og Anne Tolstrup Petersen hver 2
Silkeborg-Voel KFUM: Maja Edling og Mathilde Lundstrøm hver 5