Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, onsdag den 3. september 2025
Team Esbjerg fik i onsdagens ligakamp rejst sig efter sæsondebuten, der bød på uafgjort mod Silkeborg Voel. Team Esbjergs sejr onsdag aften over Viborg på fem mål var komfortabel men bestemt ikke prangende. Resultatet blev 29-34 (14-21)
Sejren blev grundlagt i første halvleg, hvor Team Esbjerg viste koncentration og aggressivitet i både forsvar og angreb, men i anden halvleg – og specielt i sidste del – faldt både koncentrationen og aggressiviteten kraftigt. Det skyldes formentligt, at der blev skiftet en del ud og prøvet nye opstillinger, ligesom en af de bærende spillere, Nora Mørk, blev skånet i flere perioder i den del af kampen.
Første halvleg var til gengæld en fornøjelse at se på. Det var som om spillerne skulle have rystet den uafgjorte kamp mod Silkeborg Voel af sig, og det fik de gjort godt og grundigt.
Specielt var det en fornøjelse at se samspillet mellem Nora Mørk og Tabea Schmid. Nora Mørk er kendt for sine assist, og gang på gang fandt hun Tabea Schmid med de mest finurlige frispilninger. Og Tabea Schmidt var i stand til at opfange dem i til tider umulige positioner og alligevel omsætte dem i mål. Hun blev topscorer med 13 mål på 15 forsøg.
Men generelt var det i første halvleg et virkeligt godt kæmpende Team Esbjerg, og selv om Viborg strittede godt i mod, lykkedes det aldrig holdt for alvor at skabe spænding om udfaldet.
Deet skal også bemærkes, at Henny Reistad aldrig kom på banen men måtte friste tilværelsen på bænken, og det skyldes givetvis, at hun skal være klar til kampen i Blue Water dokken på søndag mod Metz i Champions League.
Topscorere for Esbjerg: Tabea Scmid 13, Elin Hansson 5, Mia Emmernegger 5, Michala Møller 4, Liva Peila 3, Nora Mørk 3 og Sarah Dekker 1.Topscorer for Viborg: Sara Hald 6.V
Udvisninger: Team Esbjerg 2 x 2 min., 1 rødt kort. Viborg 4 x 2 min.