Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. november 2023
– Jeg har planer om at kunne stoppe som 60 årig, fortæller den 49 årige tandlæge Kim Berthelsen, der ejer den fantastiske bygning, hvor tandlægeselskabet Colosseum tilbyder alle former for behandling.
Vigtigt valg i 2009
Kim er ikke i tvivl om, at han traf det helt rigtige valg, da han i 2009 købet en kæmpe grund på Ole Rømers Vej og opførte en arkitekttegnet perle med mulighed for at udvide til dobbelt størrelse.
– Jeg havde forsøgt med at lave en tandlægeforretning midt i Ribe – i Hans Tavsens Hus, som jeg erhvervede i 2008, men det viste sig, at bygningen ikke havde de m2 der skulle til og mange kunder havde besvær med at finde parkeringspladser i nærheden.

Et venterum med masser af planter får pulsen ned
Bygningen på Ole Rømers Vej byder velkommen med en reception med højt til loftet – og et venterum ud over det sædvanlige. Blandt mange planter kan man finde roen, inden turen går videre til en tandplejer eller en af de fem tandlæger.
Tidligt hjemmefra
– Når Kim kører på arbejde i sin BMW X3, føler han sig virkelig hjemme. Turen fra landstedet i Varminglund går via Skallebæk og Obbekjær, hvor der fra tiden til anden holder Fotovogne, så jeg er opmærksom på farten på småvejene, siger en smilende tandlæge, som afslører, at han har fået en fartbøde.
Mødetidspunktet på Ole Rømers Vej er ved 6-tiden, da de første kunder kan få tid fra kl. 07:00.
– Vi forsøger at være fleksible i forhold kundernes behov, siger Kim, der peger på en åbningstid fra 07:00-16:00. Han blev uddannet på Tandlægehøjskolen i Aarhus i 2001 og bor sammen med Jane, der er tandplejer.

Kim Berthelsen med kollegaen Birgit Nissen på en af de lyse gangarealer
Bekymret for de unge
– Jeg kan lyde som en gammel dinosaur, når jeg fremhæver, at det er bedre at forebygge i stedet for at helbrede – og med det sidste tænker, jeg på de mange tilbud som fyldninger, rodbehandlinger for ikke at nævne protetik, som omhandler kroner, broer og implantater og kirurgi, siger Kim Berthelsen til RYK IND RIBE. Han er især bekymret for de mange unge, som ofte har et gab på 8-10 år fra de stopper i børnetandplejen og ud i privat praksis. De dukker først op, når de mærker problemer.

Super moderne klinikker
Patienter i firserne
Kan man blive for gammel til et besøg hos jer? Svaret på dette spørgsmål fik Kim til at grine: – Vi har faktisk flere patienter, der er i firserne – så kom bare! Der er mange muligheder!
Går på jagt med Jane
Når Kim har fri, så går han på jagt sammen med Jane, som han er gift med og har sønnen Rasmus på 12 år. Tidligere havde hun stor interesse for heste, men nu er det sigtekornet, som har første prioritet – og der er jo masser af skov omkring ejendommen.
Og så er der jo lige på falderebet – dine briller er udstyret med to forstørrelsesobjektiver! – Ja. Jeg har behov for at få ekstra fokus på mit arbejde – og de forstørrer 5 gange og tilføres direkte lys – ud over de almindelige skærme.
Tak for snakken!
Fakta
Tandlægeselskabet Colosseum, Ribe Tandlæge Center – Ole Rømers Vej 13
Tandlæge Birgit S. Nissen
Tandlæge Erling Valdimarsson
Specialtandlæge Jep Seeberg
Tandlæge Kim Berthelsen
Tandlæge Silva Mylin
Tandlæge Karina Beiter (Barsel)
Tandplejer Jane Nordestgaard