Tekst: René Jørgensen og kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi
20. juli 2018

Lørdag den 28. juli 2018 er der musik i Brøns, marked og musik ganske gratis.

Det kendte danske band Zididada optræder sidst på eftermiddag, og i bandet er der en ”gammel” Ribeborger, som mange ripensere nok stadig husker fra hans opvækst og tid i Ribe, nemlig Lars Maasbøl, der som ung blandt andet arbejdede i børneinstitutionen Mosebo som pædagogmedhjælper og har glædet mange børn med hans glimrende guitarspil.

Ordet Zididada er ikke blevet brugt på noget andet sprog, så Jimmy Colding og Danny Linde (tidligere bandmedlem og medstifter) har besluttet at Zididada betyder “evig sol”.

Om der bliver evig sol er nok så meget sagt, men en fin solskins eftermiddag ønsker vi da til de forhåbentlig mange tilskuere der lægger vejen forbi Brøns.

Zididada har også deltaget i mange af Danmark Dejligst-koncerterne der bliver arrangeret af Rasmus Nøhr.

På plakaten i Brøns er netop også Rasmus Nøhr. Men der er meget god musik og flere bands er fra lokal området.