Tekst og foto: René Jørgensen
13. oktober 2018.

 

Tæt pakket trafik rundt om Ribe i dag.

Skulle man hjem fra Industrikvarteret i dag mellem kl.11.30 og kl. 13.00, skulle man væbne sig med tålmodighed. Fra lysreguleringen på Industrivej til et godt stykke efter NISSAN RIBE var der kø, og på selve hovedvejen var det ikke meget bedre.

Vel er det starten på efterårsferien, men det er ikke hele forklaringen. Der er meget tæt trafik omkring Ribe, og lad nu ikke arbejdet på Dagmarsbroen få skylden, for det er ikke tilfældet.

Om man kan lide det eller ej, så mangler vi udbygningen af vejen omkring Ribe.

I dag var et godt eksempel på hvordan bilkøerne opstår. En lokal cykelrytter overhalede en ambulance ved vejen ind til Gredstedbro, og da cykelrytteren mødte RYK IND RIBEs udsendte, fortalte han om den flere kilometer lange kø, og mens vi stod og snakkede, kom den overhalede ambulance forbi.

Tålmodighed er en god ting, men det er ikke en kunst alle bilister mestre, og det kunne man tydelig se på flere bilister, hvor mundvigene vendte gevaldigt ned af og øjnene blev vendt mod den herlige lune sensommersol, der trods alt må kunne få nogen i godt humør.

Så´ det sagt.