Tekst: René Jørgensen
Plakat: Jernved Aktivitetshus
14. oktober 2018

 

Ta til kræmmer – og loppemarked i Jernvedlund.

I weekenden den 27. og 28. oktober 2018 holder Jernvedlund Kræmmer og loppemarked i Aktivitetshuset.

Lørdag fra kl. 10.00 – 16.30, og søndag igen fra kl. 10.00 til kl 15.30, og da er alle friske, vi nemlig fået lov at sove en time længere fordi sommertiden slutter.

Der er gratis entré og for børnene er der ansigtsmaling, også ganske gratis.

Mød den lokale byrådsmedlem Kurt Bjerrum (V) til kaffe med Kurt. Vil du snakke mere politik kan du møde Socialdemokratiet – Esbjergkredsen, der har har en stand på det store marked.

500m2 fyldt med gode udstillere, der er lige fra zoneterapi, helsestande til vildmarksbade. Mød også Kongeå Print og Design, der tilbyder alt inden for tryksager.

Begge dage kan man nyde middagsmaden i caféen, og når standene er besøgt, er der stort kaffebord.

Mød op, der er lagt op til et par aktive dage i Aktivitetscentret.