Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, lørdag den 4. juli

Sydvestjyske Museer byder på en lang række forskellige arrangementer ikke mindst for børnene i sommerferien.

Men de voksne får også gode tilbud i form af f.eks. ghostwalk, der finder sted hver onsdag aften i juli og august. Her kan deltagerne høre om Ribes dramatiske begivenheder, om kongemord og om heksebrænding. Og om hvorfra Hovedengen har sit navn. Historierne bliver fortalt netop dér, hvor begivenhederne fandt sted – men kun om aftenen.

I juli og august tilbyder museet GhostWalks på dansk og engelsk. 15. juli-12. august også på tysk. Turen begynder kl. 21 ved Ribes Vikinger, Odins Plads 1. Køb billet på Ribes Vikinger i museets åbningstid eller hos guiden onsdag aften. Guiden tager imod kontanter eller MobilePay. Voksne: 50 kr, Børn under 14 år iflg med voksne: gratis.

For børnene er der en lang række arrangementer. Det gælder bl.a. rundvisning på det nybånede heksemuseum, hvor børnene kommer bag- og omkring museet på et kvarter. Det er alle hverdage i juli kl. 12 og kl. 14. Historiker Louise Hauberg Lindgaard står klar i Sortebrødregade 1. Hun vil fortælle om tankerne bag HEX! og om et par af de lokale hekseprocesser, der fandt sted i de gader, der ligger omkring museet.

Børn fra ni til 14 år kan komme på tur i Ribes Middelalder. Her kommer børnene på et historisk vingesus i det gamle Ribe, hvor de hører om konger og dronninger samt lejer på slotsbanken. Der fortælles specielt om børneliv i middelalderen, fattigkvarteret ved Slipperne besøges, og der fortælles om, hvordan fattige børn levede.

Læs om det praktiske og meld dig til hos Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov.

En arkæologisk sandkasse og aktivitetsudstilling er for børne fra seks til 10 år.

Oplev historiens vingesus og prøv selv at være arkæolog. Ganske gratis.

I “Den arkæologiske sandkasse” kan du prøve at grave efter (og sikkert finde) keramikskår, mønter eller knogler fra vikingetiden.

På museet besøges legerummet fra middelalderen, hvor børnene møder konger og dronninger, riddere og adelsmænd og hører om ridderturneringer, jagt med falke, fine middage, fine klæder og meget mere.

Også her er der tilmelding på Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov.

For børn fra ni til 14 år er der “på tur i købmænd og vikingers fodspor.

Børnene skal høre om de første købmænd i Ribe og deres lille markedsplads, om konger og vikinger, asatroende og kristne, om hvordan de levede, hvordan det var at være barn dengang og om de spændende ting, arkæologerne har fundet i området. Turen går fra Hovedengen gennem Sct. Nikolajgade til Museet Ribes Vikinger, hvor børnene selv kan prøve at finde genstande i “Den arkæologiske sandkasse”.

Også her er der tilmelding på Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov.