Tekst Hasse Jørgensen, foto Sydvestjyske Museer, mandag den 19. juni 2023
Sydvestjyske Museer har flere former for underholdning for børn og voksne i løbet af sommeren.
Børnene kan bl.a. lave deres egne smykker over bål, og for store og små er der muligheder for forskellige guidede ture rundt i byen ved siden af vægterrundgangen hver aften.
Fra den 4. juli og frem til den 10. august kan børn kommer på Museet Ribes vikinger, og her vil en viking hjælpe børnene med at støbe deres eget smykke over et bål. Det sker hver tirsdag og torsdag mellem klokken 10,30 og 13,30 til en pris af 40 kroner.
Vi ved, at vikingerne har lavet mange smykker, som arkæologerne senere har fundet, og her har den moderne viking udvalgt nogle motiver, som børnene kan lave.
Om aftenen kan alle booke en ”ghostwalk” i den gamle by og høre nogle af de mange historier og sagn, der er knyttet til Ribe.
Om dagen er der også mulighed for guidede ture gennem byen, hvor der er inalgt et besøg i domkirken, hvis ikke, der er kirkelige handlinger netop på det tidspunkt.
Ghostwalken tager omkring en time, mens den guidede tur varer omkring halvanden time.

Vikingen har funder nogle modeller frem, som børnene kan lave