Tekst Hasse Jørgensen, foto Ribe Svømmebad, onsdag den 24. september 2025

Så lægges der op til en ny omgang Vand Disco, hvor de helt unge kan hygge sig uden voksne.

Det er Ribe Svømmebad, der inviterer de unge fra 4. til 7. klasse til hygge i svømmebadet.

Første Vand Disco holdes allerede på fredag den 26. september, hvor dørene åbnes klokken 18.20, og derefter er der to timers fest i badet med musik. Det hele koster 75 kroner, og med i det beløb får deltagerne ud over god musik og hygge i bassinet også fri slush ice.

Vand Disco gentages den 7. februar og igen den 27. marts.