Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 19. januar 2026
Det bliver en helt speciel og usædvanlig koncert, spillestedet Termansens lægger lokaler til på lørdag den 24. januar med start klokken 1930.
Koncerten opføres af en trio med en besætning bestående af to trommeslagere samt en guitarist/bassist.
Efter to udsolgte koncerter i februar 2025 vender ROBIN tilbage!
De to anerkendte trommeslagere Kresten Osgood og Eddi Jarl gentager succesen og tager igen på tour – denne gang i eksklusivt samarbejde med den legendariske guitarist Aske Jacoby.
Selvom både Osgood og Jarl tidligere har spillet med Jacoby, er det første gang de tre står på samme scene. Resultatet er et levende og uforudsigeligt musikalsk møde, hvor groove, intensitet og improvisation er i centrum.
De tre musikere har hver især sat markante aftryk på den danske musikscene og er kendt for deres virtuositet, nysgerrighed og evne til at skabe musik i øjeblikket.
Oplev ROBIN – et sjældent sammenspil mellem tre af landets mest originale og kreative musikere.
Koncerten arrangeres i samarbejde med spillestedet TRIO i Kolding og spillestedet Generator i Ringkøbing.







































































