Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 8. januar 2024
Stuehuset til en ejendom på Ulkjærvej nord for Gredstedbro udbrændte mandag aften totalt. Det lykkedes Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe at hindre ilden i at brede sig til de øvrige bygninger.
Ingen mennesker kom noget til ved branden.
Der var ingen hjemme på ejendommen, da ilden blev opdaget af naboer.
Ilden har formentligt brændt i nogen tid, da brandfolkene kom til. På det tidspunkt var stuehuset overtændt.
Du kan læse mere om branden på Ribe Brandmandsforenings hjemmeside ved at klikke her