Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. juni 2022

Næppe er studenternes festdag med hestevognskørsel tre gange om Ribe Domkirke – videre transport til den årlige dans om Munkespringvandet og turen rundt til forældre overstået, inden der tænkes på bestilling af hestevogne i både 2023, 2024 og for nogle endog 2025.
I Syd- og Sønderjylland er ture med pyntede hestevogne en tradition, som gerne må består langt ud i fremtiden, mens tilbuddene over det ganske land ellers byder på en lang række forskellige lastbiler – fx Iveco mandskabsvogne fra det danske forsvar fra 1980’erne, de lidt ældre Bedford samt Scania Vabis fra det svenske forsvar fra 1960’erne ombygget til party med diskolys, soundbokse og minikøleskabe.
RYK IND RIBE bringer her en række billeder fra fredagens hestevognkørsel med veltrimmede heste og kuske.