Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen, lørdag den 25. januar
Omkring 1000 mennesker besøgte lørdag det kreative marked, der blev holdt på Vadehavscentret i forbindelse med den store strikke- og hæklefest, der holdes i Vester Vedsted i weekenden.
Det er Bettina Holmquist, der står bag arrangementet, og ud over de mange besøgende til det kreative marked kunne Bettina Holmquist også glæde sig over god tilslutning til de forskellige workshops, der blev afviklet.
Lørdag bød også på et par foredrag samt fest i forsamlingshuset med god mad fra Vester Vedsted Vingård, masser af strik og fællessang.
Det kreative marked med masser af spændende håndværk fortsætter søndag fra klokken 10 til 16 og er åben for alle.













































































