Tekst Hasse Jørgensen, fotos Mathias Holmquist. Søndag den 27. jan.

Den første strikke- og hæklefestival, der har været holdt i V. Vedsted i weekenden, har været en succes.

Vadehavscentret og Ungdomshøjskolen ved Ribe har været fyldt med glade strikke-hækleentusiaster i weekenden.

Over 700 gæster besøgte lørdagens kreative marked på Vadehavscentret, lørdag aften deltog 90 i Højskole-StrikkeHæklefesten,  og både lørdag og søndag har der været masser af spændende workshops i gang.

– Jeg er overvældet og rigtig glad for den store interesse for strikke-hæklefesten, siger Bettina Holmquist, som har stået for arrangementet.