Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 27. juni 2022

Et stort lastbiltræk væltede mandag formiddag, da lastbilen kom for tæt på rabatten.

Trækker og sættevogn pløjede sig gennem nogle træer for at lande på en mark, hvor de store mængder stabilgrus blev spredt ud over marken.

Under uheldet blev sættevognen revet læs fra trækkeren, og uheldet i det hele taget betød et større oprydningsarbejde.

Først på eftermiddagen blev det således nødvendigt at lukke Toftlundvej af for al trafik, da der skulle to store kraner til for at få lastvognstoget på ret køl igen. Spærringen blev foretaget ved middagstid, og trafikken blev ledet ind over Fjersted. I skrivende stund kunne ingen sige, hvornår vejen ville blive genåbnet.

Uheldet er sket umiddelbart nord for Spandet. Ingen mennesker kom noget til.