Tekst: Johnny Tauman      Dronefoto: Ove Detlevsen
28. marts 2021

-Vandet i den nye sø ved Storkesøen er brunt – men det betyder ikke noget for fiskeriet, fortæller Anette fra Fiske og Familieparken og fortsætter: – Der er tale om meget fine sandpartikler, som endnu ikke er faldet til bunds. Storkesøen har udvidet sø-arealet med 10 %, hvilket svarer til 4100 m2.
Udvidelsen er lavet for at få mere cirkulation i vandet, så vandkvaliteten bliver bedre – og der ikke kommer grønalger.

Samme antal fisk

Anette oplyser: – Der vil ikke blive sat flere kg fisk ud end vi plejer, hvilket på en sæson svarer til 40 ton fordelt i søerne.
Fiskearterne vil stadig være regnbueørred, bækørred, kildeørred, tigerørred og guldørred  – alt efter sæson.
– Man kan sagtens fiske i den nye sø, men vi har endnu ikke besluttet, hvornår vi laver endelig åbning, lyder det fra Anette, Storkesøen.