Kun rullegræsset har haft udfordringer i den lange tørkeperiode – legepladsen ligger i læ tæt ved fiskesøen

Tekst & Foto: Johnny Tauman
Dronefoto: Ove Detlevsen
1. juli 2023

– I den lange tørke periode med høje temperaturer, har fiskene i Storkesøen haft udfordringer. Vi har derfor ”kun” udsat nye fisk en gang om ugen, fortæller ejer Lise Agger til RYK IND RIBE. Nu får vi igen dansk ustadigt sommervejr, som betyder optimale forhold for såvel fiskere som fisk – og der er mange autocampere samt andre besøgende i de mange lejligheder.
– Det betyder, at vi kan vende tilbage til almindelig praksis.

Gæsterne har fundet vej

Selvom der graves fjernvarmerør ned langs Haulundvej, har gæsterne sagtens kunne finde vej til Storkesøen. Skiltningen har fungeret perfekt.
Senere skal Haulundvej have en opgradering, inden den omdannes til 2-minus-1-vej.

Spil kan lejes – ny legeplads

 

Gæsterne har mulighed for at leje spil – og det spænder fra bolde, Petanque kugler, Kongespil til Stigegolf. Der er indrettet areal ved legepladsen syd for de nyeste lejligheder til disse aktiviteter.

Den nye legeplads er alsidig og udfordrende for børn i forskelllige aldre – udstyret med bla. karrusel, klatreredskaber og en lang svævebane. Besøgende kan gratis benytte disse faciliteter.