Tekst: Lars Lundgaard foto: René Jørgensen
15. marts 2026.

Stor ros til drengene for en dedikeret indsats i 60 minutter”

Grindsted GIF – Ribe-Esbjerg HH 28-32 (16-17)

I sidste uge tabte Grindsted ude mod HØJ med ét mål. REHH tog derfor intet for givet i den in-tense atmosfære i Lynghallen, hvor REHH havde alt at tabe. Det skete heldigvis ikke. Marc Uhd oplevede en kamp, som REHH styrede fra start til slut – men hvor ligaens bundhold samtidig ikke kunne rystes af:

”I første halvleg spiller vi fint med bolden – godt styret af Asgeirsson, Jönsson og Hallgren, der har fint flow i spillet med få fejl. Men vi har nogle store afbrændere fra stregen, der er årsag til, at vi ikke får skabt hullet. De lykkes i et vist omfang med deres 7/6 og holder snor i os. Forsvaret står ikke optimalt i forhold til deres spil med to stregspillere. Heldigvis har Niklas i målet nogle store redninger.

I pausen aftaler vi at gå hårdere til deres stregspillere og skubbe deres 7/6 ud i siden. Det bli-ver udført. Det er med til at holde Grindsted nede på 12 mål i de sidste 30 minutter. Og selv om vi selv scorer 16, flyder vores angrebsspil ikke så godt som i første halvleg.

Vi er præget af sejrens betydning. Derfor spiller vi nok lidt for forsigtigt uden at tage de løb, der var mulighed for. Men stor ros til drengene for en dedikeret indsats i 60 min. Og vi viste rigtig god form. Jeg er er virkeligt glad for de to point i en – for alle hold – svær arena”

Der var stærke præstationer over en bred kam. Bl.a. af Rasmus Meyer, Elvar Asgeirsson, Morten Jørgensen og Niklas Kraft i målet.

Målscorerne:

Rasmus Meyer 6, Alfred Jönsson 5, Elvar Asgeirsson  5, Morten Jørgensen 4, Karl Wallinius 3, Christian Termansen 3, Benjamin Hallgren 2
Mads Aarhus  2, Teis Horn 1, Niklas Kraft 1

Målmænd:

Andreas Haagen 4/15 – 26,6 %

Niklas Kraft 8/24 – 33 %

Næste kamp er i Blue Water Dokken den 24. marts kl. 20.00, hvor Fredericia kommer på besøg.