Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 11. september 2024

Det er en stor personlighed med et særdeles spændende og alsidigt liv, der gæster Ribe Pensionistforening ved et medlemsarrangement Ribe Fritidscenter mandag den 30. september med start klokken 13.

Personligheden er musiker, forfatter og tidligere biskop over Ålborg Stift, Henning Toft Bro.

Henning Toft Bro stammer fra Thyborøn, og han var fra 1983 til 1995 medlem af den legendariske gruppe Tørfisk, der har stået bag mange store hits, som stadig lever i bedste velgående. Blandt en af de mest kendte er “Fuglene letter mod vinden” med den kendte tekst “lev dit liv mens du har det”, som er skrevet netop af Henning Toft Bro med musik af Johnny Duhan.

Ikke alene er Henning Toft Bro en dygtig sanger, men han er også en blændende fortæller, og han krydrer besøget med anekdoter fra Thyborøn, hvor hans far var fisker, og fra hans liv i almindelighed.

Prisen er 95 kroner for medlemmer og 195 kroner for ikke medlemmer, men formanden for pensionistforeningen, Torben Prinds, fortæller, at ikke medlemmer kan tegne et medlemskab for resten af sæsonen for 75 kroner og dermed få arrangementerne til medlemspris.

Du kan læse mere om det på pensionistforeningens hjemmeside ved at klikke her