Tekst: Johnny Tauman Foto: Jeppe Rosenstand Køser
15. december 2020
Hvordan kan Ribe sikre uddeling af overskudsmad i julen? RYK IND RIBE har modtaget en efterlysning af en tovholder samt faciliteter, som kan være en container eller et lokale, som med Covid-kravene kan have plads til de frivillige (4 m2 pr. person).
Henriette Rydiger Kyllesbeck fra Stop Spild Lokalt siger bla.: – Jeg forsøger at hjælpe Ribe i gang med deres egen uddeling af overskudsmad her til jul, men at det er vanskeligt, da jeg ikke bor i byen.
Stop spild Lokalt er landsdækkende og arbejder med at mindske madspild på daglig basis i mange byer og på højtidsbasis i mange andre byer – bla. Ribe, hvis det er muligt.
Stop Spild Lokalt indgår samarbejdsaftaler med supermarkedskæder eks. Coop og Netto og henter d.23.12 ved lukketid deres overskud og deler det efterfølgende ud til dem som har brug for det
Henriette siger videre: – Normalt pakker folk selv i poser, men i år gør vi det, pga. Covid-19, hvorfor også alle andre restriktioner bliver efterlevet stramt.
Projektet i Ribe savner flere frivillige, som kan hjælpe med at hente mad i supermarkeder og andre butikker som vil donere. – Så mange som muligt og meget gerne med bil, lyder det fra Henriette, der også efterlyser et lokale, hvor der er plads til eller allerede etableret køleplads. Stop Spild Lokalt (Ribe) har yderigere information.









































































