Tekst og foto: René Jørgensen
2.august 2025.
Støtte til unge håndværkere i Ribe:
Lokal forening bakker op om lærlinge
Ribe: Ribe Håndværker- og Industriforening ønsker at støtte unge lærlinge i lokalområdet og tilbyder nu økonomisk hjælp til dem, der er under uddannelse inden for håndværk og industri. Midlerne, der uddeles, stammer fra overskuddet i Varelotteriet – et lotteri, som foreningen selv var med til at stifte helt tilbage i 1887.
For at kunne søge støtten skal lærlingen have været i lære i mindst ét år og have tilknytning til Ribe-området. Det kan være i form af bopæl, uddannelsessted eller arbejdsplads i lokalområdet. Derudover har lærlinge, der er i lære hos en af foreningens medlemmer, fortrinsret ved tildelingen.
– Vi ønsker at bakke op om de unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt for både byen og branchen, at vi fastholder og motiverer de kommende faglærte, siger Jørgen Skov fra Ribe Håndværker- og Industriforening.
Fortrinsret: Lærlinge hos medlemmer af Ribe Håndværker- og Industriforening
Ansøgningsskema kan fås ved:
Jørgen Skov
Ribe Håndværker- og Industriforening
Mail: jskribe@mail.dk
21 48 29 96
Fakta og kontakt:
Støtteordning til lærlinge
Krav: Du skal have været i lære i mindst 1 år