Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 3. marts 2025

Et større hul i taget på Kannikergården har givet anledning til meget snak mand og mand i mellem i Ribe.

Der går adskillige rygter lige fra, at tegltaget er meget dårligt, at tagstenene skred stille og roligt ned med fare for at ramme fodgængere til byggesjusk.

Men rent faktisk er sagen langt mere udramatisk end som så.

Domprovst Morten Thaysen fortæller, at der er trængt vand ind og for at finde ”hullet” har håndværkerne pillet nogle sten af.

– Stenene bliver nu lagt på igen, og jeg så selv, at håndværkerne var i gang i dag, mandag, fortæller Morten Thaysen.