Tekst: Johnny Tauman      Foto: Privat
5. april 2020

Fodgængere og cyklister må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, da tidspunktet for åbningen af stien fra Plantagekrydset til Føtex endnu ikke er endelig fastlagt.
– Planen var egentlig at åbne stien før påske, fortæller konsulent Claus Prien Tobiasen til RYK IND RIBE, men Barslund A/S skal først være færdige med arbejdet på hjørnet af Plantagevej og Obbekærvej.
Dertil kommer også noget asfaltarbejde.
– Jeg håber, at vi kan blive færdige til sidst på måneden, lyder det fra Claus Prien Tobiasen med ønsket om en god påske.

Billederne viser, at man faktisk er kommet langt med at montere på Farupsiden ved den halve tunnel, mens der endnu mangler en hel del på ØST-siden.
Det høje billede viser, hvordan fodgængere og cyklister fra Farupvej flettes sammen med stien fra Plantagekrydset til Føtex.