Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 2. september 2025

Danmarks bedste AC/DC-hyldest er tilbage – High Voltage tænder op under rocken! Og det gør de lørdag den 13. september klokken 23 på Stenbohus.

Når tonerne fra Highway to Hell brager ud, og Hell’s Bells-klokken slår til audiens, er én ting sikkert: AC/DCs arv lever i bedste velgående. Med High Voltage som guide får publikum en eksplosiv rejse gennem fire årtiers ikonisk rock – fra de rå rødder til de største stadionhits.

High Voltage leverer den mest autentiske AC/DC-oplevelse, du kan få uden at stå foran bandet selv. Med Angus’ karakteristiske skoleuniform, en gigantisk Hell’s Bell-klokke og en vokal, der lyder som Brian Johnsons danske dobbeltgænger, bliver scenen forvandlet til ren rockmagi.

Bandet har allerede indtaget både små og store scener over hele landet – og deres mål er klart: At bringe AC/DC’s legendariske musik ud til endnu flere.