Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 4. juni

Der er i disse corona-tider stadig langt til helt normale tder, men der sker hele tiden skridt i den rigtige retning.

Studenterne har fået lov at køre i vogn rundt i byen, og nu genåbner et af byens meget populære mødesteder Stenbohus.

Genåbningen finder sted mandag den 8. juni klokken 12, og indehaver Niels Toft fortæller, at det sker under hensyntagen til alle de regler, der er foreskrevet. Samtidig med, at selve Stenbohus åbner, åbnes gårdhaven også, og det giver mulighed for endnu flere gæster. Inden døre må der være 36 siddende gæster, mens der i gårdhaven må være 120.

– Vi har hængt spritflasker til afspritning op flere steder, og inden døre fjerner vi barstolene, så gæsterne skal sidde ved bordene. Vi overholder alle regler, og det betyder også, at vi lukker til midnat, fortæller Niels Toft.