Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen, onsdag den 17. november

Valgdeltagelsen blev ved dette byrådsvalg noget lavere i Ribe-området, end tilfældet var ved kommunalvalget i 2017. Dermed følger både Esbjerg Kommune som helhed og Ribe-området specifikt den tendens, der har været over hele landet.

Fra starten af valghandlingen var der pæn tilstrømning til valglokalerne, men tilstrømningen fladede ud sidst på dagen, og det kunne tyde på, at opfordringen til at stemme midt på dagen på grund af Corona har bundfældet sig.

I kommunen blev stemmeprocenten på 64,65 mod 69,11 i 2017.

I Ribe-området så tallene sådan ud:

Ribehallen 70,19 mod 74,14 i 2017.

Egebæk-Hviding 70,85 mod 75,38

Gredstedbro 67,53 mod 72,75

Mandø 78,57 mod 79,41

Høm 64,63 mod 69,39.