Tekst & Foto: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
5. december 2020
Dagens dronefoto viser, at arbejdet følger tidsplanen. Selve skinnearbejdet henover den fire sporede vej er nu færdig – og teltet fjernet.!
Langs både Trojelsvej og Plantagevej er der rejst master, som skal bære den del af støjvægen, som mangler at blive færdigmonteret. Det sker dog først efter, at asfaltarbejdet er afsluttet.
Men så mangler det vigtigste – selve signalanlægget med bomme. Det bliver som tidligere omtalt Danmarks bredeste.
Om alt går vel, så kører togene igen fra mandag – og åbningen af vejen er tidsangivet til d. 10. december. Inden da skal der males striber, og de sidste trafiklys klargøres og tjekkes.