Tekst & Foto Johnny Tauman
19. april 2020

Det lysner med anlæggelsen af den nye Stærevej og støjskærme langs Plantagevej. Arbejdet med at anlægge den nye Stærevej er gået over al forventning – og konsulent Claus Prien Tobiasen, vejdirektoratet forventer, at der kan asfalteres inden udgangen af denne måned. Han fortæller videre: – Vi arbejder lige nu med at etablere belysning.

Højresvings spor til den nye Stærevej

Vejen er placeret rundt langs Skovgrillens parkeringsplads

Ledningsarbejder

Det er godt gang i arbejdet på ØST-siden af rute 11 mellem Skovgrillen og jernbanen. – Den gamle cykelsti er fjernet – og man er ved at omlægge forsyningsledninger på strækningen. Det tilsvarende arbejde skal senere foregå på Trojelsvej.

Cykelstien er fjernet – og snart bliver der gjort klar til støjskærme

Herefter skal der klargøres til opsætning af støjskærmene – det kræver en del arbejde. – Arbejdet forventes dog at kunne starte fra / ved Skovgrillen allerede i uge 18, lyder det fra Claus Prien Tobiasen.

Man er kommet godt i gang med ledningsarbejdet