Tekst: Renè Jørgensen foto: Pressefoto
21. maj 2020.

Statue af Olsen Banden på vej til Ribe

Alle kender Olsen Banden, men hvad de færreste nok ved, så har to af områdets politikere en stor passion for Olsen Banden. Det får de sig faktisk tit en snak om, og nu har de lagt en plan, som betyder, at en Olsen-banden statue er på vej til Ribe.

– Vi skal bruge 100 kg. bronze
25 kg gips
300 kg resin
250.000 enkroner
og en rulle indpakningspapir”

”Er det farligt”
”Nej, det er komplet ufarligt!
”Skide godt Egon”

Det var det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (A), som nok især spærrede øjnene lidt ekstra op, da det kom frem i denne uge, at Socialdemokratiske kommunalpolitikere i Valby, afviste at godkende en Olsen-banden statue, der efter planen skal opsættes i Valby. Anders Kronborg tog det dog med et smil, da det ikke er afgørende for om projektet kan blive til noget, men det kom i den forbindelse også frem, at bagmændene bag statuen mangler penge til projektet og fortsat er i fuld gang med pengeindsamlingen.

Netavisen PIO bragte den 18. maj en artikel med titlen ”Socialdemokratiet afviser, at Olsen-banden-statue som kedelig. Som så mange gange før fik Anders Kronborg (A) og hans tidligere kollega fra kommunalpolitik, Anders Rohr Jørgensen (V), en hyggelig snak om den seneste udvikling i Olsen-banden universet. Anders Rohr Jørgensen (V) drillede efter sigende også Anders Kronborg (A) med nogle citater fra Olsen-banden.

Det hører med til historien, at idémand Henrik Hansen med støtte fra Nordisk Film og Olsen-bandens fanklubber i Danmark og Tyskland allerede har rejst et stort beløb af de 1,7 millioner kroner til statuen, som ifølge Netavisen Pio skal opstilles i Valby tæt på Nordisk Film, hvor de oprindelige Olsen-banden film blev optaget. Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om modstanden skyldes, at Egon Olsen, når han var i det sure hjørne, skældte Benny og Keld ud for at være nogle skidesprællere og lusede socialdemokrater?

Anders Kronborg (A) plejer at trække på smilebåndet, når Egon Olsen deler skideballer ud. Anders Kronborg ligger dog ikke skjul på, at han har sympati for ideen og projektet om en statue af Olsen Banden.

– Der er givet tilladelse til opførelse af statuen, men projektet mangler penge. Jeg har siden jeg var helt lille holdt rigtig meget af Olsen Banden og synes det er en vigtig del af dansk kultur og dansk filmhistorie. Da Olsen Banden nummer 14 havde præmiere, var jeg i København på præmiereaftenen for at se filmen. Jeg har sympati for projektet, og har snakket med et par kammerater, som jeg også ved holder meget af Olsen Banden universet, om det var noget vi kunne støtte, da mange bække små giver en stor å, siger Anders Kronborg (A)

Anders Rohr Jørgensen (V) fra Ribe, som både samler på Olsen-banden genstande og som i sin butik er forhandler af Franz Jæger pengeskabe, kunne med det samme se sit snit til at få en statue af Olsen-banden til Ribe.

– Kultur er jo en sjov størrelse og det er med til at skabe debat og samtale. Jeg har selv besøgt Olsen-banden udstillingen på Nordisk Film og set pladsen, hvor statuen påtænkes opført. Jeg vil gerne støtte projektet, og når man samtidig har mulighed for at få en mindre statue, som er lavet af samme kunstner, i forbindelse med indsamlingen, så synes jeg planen var timet og tilrettelagt, faktisk genial, fortæller Anders Rohr Jørgensen (V).

Anders Rohr Jørgensen har bestilt en af de 100 resin-statutter, og den vil snart kunne ses og opleves i hans butik i Ribe.

Ophavsmændene på projektet sælger 8 bronzestatuetter til kr. 40.000 pr. stk., og 100 resin-statuetter for kr. 5.000.

”Det bliver skidegodt, Egon” planen er slet ikke farlig, men det hele står og falder med at få skrabet de kr. 250.000 sammen til bestikkelse af kunstner – Larsen og hans stålhårde bande ”Bronzestøberne” Det lyder  altså farligt, men tværtimod – det er smukt og ufarligt. En plan af overordentlig stor skønhed, skriver idémanden Henrik Hansen.

Henrik Hansen kan kontaktes på ica@mail.dkA, hvis man vil købe en statuette. Vil man støtte projektet, modtages bidrag også gerne.

Læs hele artiklen på Netavisen Pio.

https://piopio.dk/socialdemokratiet-afviser-olsen-banden-statue-som-kedelig

Arkivfoto: Anders Kronborg er i Ribe for at besigtige forholdene på Varde Hovedvej 17 ved JRJ Anlægsgartner. Fra venstre: Anders Rohr Jørgensen, Anders Kronborg og Jesper Rohr Jørgensen.
” Jeg har en plan”, siger Jesper, den drøftes med de to politikere.