Tekst og foto: René Jørgensen
11. september 2019.

Blikket vender ned af, og det lette smil om munden viser, at Jan tænker tilbage på en speciel episode med sin nu afdøde ven Hans Ole Friis.

Jan Schau Schmidt skal i weekenden deltage i Stafet for livet, som han har gjort tidligere. Denne gang bliver noget anderledes. Med løbet vil Jan mindes sin ven Hans Ole Friis, der døde i september sidste år, – en ven, som kalder mange gode minder frem hos Jan.

– Jeg lærte Hans Ole Friis at kende i 2006, hvor jeg mødte han til træning i motionscenteret. Selv om der var en stor aldersforskel mellem os, kunne man ikke mærke det, fortæller Jan Schau Schmidt, der ofte besøger kirkegården – nogle gange med blomster, for savnet er stort.
– Hans Ole var til at stole på, og så var han, hans venners ven, der altid var parat til at hjælpe. Jeg løber ofte sammen med Bjarke Mølby, og vi tager nogle gange turen herud på kirkegården, når vi løber, siger Jan til RYK IND RIBE og tilføjer: for Bjarke kendte også Hans Ole rigtig godt gennem træningen.
Hans Ole var kendt og vellidt i byen, hvilket mange ripensere kan nikke bekræftende til.

– Han havde altid en frisk bemærkning, når man mødte ham. Når man skiltes, kunne han fint sige ”Vi ses gamle”, selv om han var 21 år ældre end mig, siger Jan med et smil. Det er ikke kun i motionscentret, han er savnet. Jan og Hans Ole udviklede et godt venskab, og under Hans Oles sygdom var Jan fast forbi for at se, om der var noget han kunne hjælpe med. Den 22. september tog vi afsked med Hans Ole Friis fra Kapellet på Tangevej. Hans Ole havde selv planlagt meget af bisættelsen og hans valg af sange med Kim Larsen rørte mig dybt, fortæller Jan Schau Schmidt, mens vi et øjeblik sidder helt stille på ”fortællergyngen” på den nye kirkegård på Tangevej.
Vi mindes en fælles bekendt, i den stilhed der er, mens Jan ”fisker” en sort løbe T-shirt op af posen.

– Jeg har fået lavet en T-shirt til stafet for livet med Hans Ole Friis` navn på. Det er min måde at mindes ham på, slutter Jan Schau Schmidt vores samtale. Vi giver hinanden hånden til farvel og går mod udgangen. Det bliver ikke sagt noget. Vi må videre med vores dag, men begge havde nok i tankerne, at det var alt for tidligt, vi måtte tage afsked med Hans Ole Friis – alt for tidligt.