Tekst & Collage: Johnny Tauman                     Dronefoto: Ove Detlevsen
20. august 2019

Når kurset ”Selvforsvar” for kvinder forhåbentlig bliver gennemført – mindst 8 skal tilmelde sig – vil det være med lokale instruktører. Det bliver formanden for Ju-Jitsu klubben i Ribe, Camilla Prien Tobiasen, som skal undervise kvinderne med støtte  af medinstruktør Mikkel Brander.

Camilla er opvokset med Ju-Jitsu

Den 47 årige instruktør fortæller til RYK IND RIBE, at hun har dyrket Ju-Jitsu siden hun var barn: ”Jeg har gennem tiden været både eliteudøver og instruktør. Jeg har trænet såvel almindelig Ju-Jitsu i 36 år, selvforsvar, konkurrence discipliner og gennem tiden været en stor del af det tekniske Ju-Jitsu i Danmark”. Og Camilla er virkelig aktiv i klubben, hvor hun underviser +30 holdet i Ribe og vores Fitness Fight: Desuden har hun stor erfaring i Ju-Jitsu/Selvforsvar. Og endelig bliver der tid til at sidde forbundsbestyrelsen.

Mikkel kan coache og håndtere konflikter

Instruktør Mikkel Brander har dyrket Ju-Jitsu i Ribe i 11 år og har derfor en god teknisk basis. Derudover er han gennem sit arbejde uddannet i coaching og konflikthåndtering. Det vil blive inddraget i den del af kurset, der handler om grænsesætning og selvtillid.

Kæreste trak Camilla til Ribe

”Jeg trænede i begyndelsen i en klub på Sjælland (Greve), hvor jeg boede under min opvækst”, fortæller Camilla, der flyttede til Ribe for 23 år siden, da hun fik en kæreste gennem Ju-Jitsu. ”Her forsatte jeg min træning både i klubben og på landsholdet samt min undervisning i Ribe Ju-Jitsu.”

Børnene har også valgt Ju-Jitsu

Da familiens ældste søn blev 3 år, etablerede vi et tumlehold (for 3-5 årige). ”Både min mand og jeg er stadig i sporten, så det var jo oplagt at prøve sådan et hold. I dag er vore børn 15 og 13 år og kan jo selv vælge, hvad de vi dyrke af sport. De har prøvet forskellige ting, men har hele tiden holdt fast i Ju-Jitsu også”, siger Camilla Prien Tobiasen til RYK IND RIBE – og supplerer: ”De har stadig lyst til at gå til Ju-Jitsu og det er deres første prioritet. De træner meget og kommer også rundt i Europa til alle mulige stævner for at blive bedre”.

Super faciliteter i Ribe Fritidscenter

”Vi flyttede til Ribe Fritidscenter for snart 10 måneder siden, da centeret blev udvidet med kampsportslokalet”, siger en smilende formand og fortsætter: ”Det har vi været virkelig glade for – og det har været et ønske i mange år – og nu har vi nogle super faciliteter”.
Det har blandt andet været med til, at klubben i år udbyder flere forskellige nye hold, herunder Selvforsvarskurset for kvinder. Der vil også være mulighed for, at Ribe Ju-Jitsu kan lave kurser for andre målgrupper, som har arbejdsrelaterede behov for at kunne nogle tricks, eller fx tilbyde teambuildings arrangementer for virksomheder.

Trænerteamet glæder sig

”Vi ser rigtig meget frem til at skulle have “Selvforsvar for kvinder”,  som er en del af det, vores forbund stabler på benene i år. I Ribe har vi en super mulighed for at give det bedste til deltagerne med den kombination, Mikkel og jeg har i instruktørkufferten,” siger Camilla Prien Tobiasen. Mikkel Branders profession gør, at han har god erfaring i coaching og konflikthåndtering – emner, som kan inddrages i kurset i kombination med det fysiske, som begge instruktører mestrer.

Teknisk selvforsvar

Kursusdeltagerne vil lære en række helt konkrete og meget effektive teknikker. Teknikkerne trænes og afprøves, så de mestres selv under pres. Fokus er på effektivitet! Og så er der konfliktforståelsen med viden om hjernens og kroppens reaktionsmønstre, og hvordan man selv tager kontrol med de signaler hjernen sender i pressede situationer. Endelig er masser af træning, der øger den enkelte deltagers fysiske styrke og udholdenhed. Gennem øvelser øges kropsbevidstheden, som giver større sikkerhed. Det støtter generelt og i selvforsvaret i særdeleshed!

Find træningsdragten frem

Det kræves ikke det store udstyr – en træningsdragt med lange ærmer – og det må gerne være en ældre model, da øvelserne handler om at holde fast  og nogle gange rive i tøjet, og så er det jo “trist” , hvis man står i den nyeste og smarte dragt med huller og rifter en en træningsaften. Se i artiklen fra mandag for yderligere oplysninger.