Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 6. juli 2023

En slange i en slibemaskine, der gik i stykker hos firmaet Gantech A/S på Industrivej i Ribe, medførte torsdag formiddag en brandudrykning til virksomheden.

Det viste sig dog hurtigt, at skaderne var begrænsede til slangen, og i løbet af kort tid var produktionen på metalvirksomheden igen i gang oplyses det fra virksomheden.

Ds brandalarmen gik, blev medarbejderne sendt udenfor bygningerne, men de kunne hurtigt vende tilbage.