Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 14. februar 2024
Der blev vådt, men der skete ikke de store og alvorlige skader, da sprinkleranlægget i Kvickly i Ribe onsdag aften pludseligt gik i gang.
At anlægget gik i gang, medførte en alarm til Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe, der hurtigt rykkede ud.
Der blev hurtigt slukket for sprinklerne, og brandfolkene kunne suge det meste vand op fra gulvet, hvorefter skadesservice blev tilkaldt for at klare resten.
Uheldet skete lige omkring hovedindgangen. Årsagen er i skrivende stund ukendt.