Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
13. februar 2024

Asfaltfabrik lukket

Forløbet af cykelstien mellem Ø. Vedsted og Vadehavscentret kan nu ses fra Sdr. Farup Vej, hvor placeringen ligger tæt på vejbanen. Cykelstien går meget tæt forbi Niels Clemmensens ejendom beliggende på Sdr. Farup Vej 5. Den rød fritliggende ejendom – et husmandssted” – opført i 1677, som indeholder 4 værelser, 1 køkken og 1 badeværelse fordelt på 138 m2, er bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
For at give plads til cykelstien er der fjernet en gammel garage.

Må vente nogle måneder

Der vil gå nogle måneder, inden Nørgaard Anlæg kan færdiggøre projektet. Asfaltfabrikken holder nemlig lukket, ind til foråret indfinder sig med optimale vilkår til stilbelægninger.

 

Erhvervsudstillere Dyrskue 2024

Ribe Dyrskue, som er en festlig begivenhed for hele familien, afholdes fredag d. 26. juli. Det er om lidt mindre end ½ år, men alligevel gør vi her på RYK IND RIBE opmærksom på, at der åbnes op for bestillinger af stande 1. marts.
Op hjemmesiden skriver Ribe Dyrskue: Med 12.400 besøgende satte dyrskuets sidste år besøgsrekord for andet år i træk. Man håber, at den store opbakning fra erhvervsudstillere fortsætter.
Der åbnes op for dyretilmeldinger senere på foråret

 

Svejsninger tjekkes

Fjernvarmerørene er kommet i jorden under cykelstien fra midt på Kurveholmen. Inden de dækkes til bliver alle svejsesamlinger tjekket og registreret. Nørgaard Anlæg har fortalt RYK IND RIBE, at der kommer en kappe omkring alle samlinger – og der sprøjtes skum i hulrummet. Samlingen er 100 % tæt.
Registreringen skal anvendes, såfremt der på et tidspunkt måtte opstå en utæthed med transmissionslinjen. Den vil således kunne findes med  stor nøjagtighed.

 

Placeringen af skilte

Mange undrer sig over skilte og skilteskove – og ikke mindst, hvorfor man placerer skiltene, der hvor de står.
Som fx. ved Mandø Ebbevej, hvor der er parkering forbudt på en mindre strækning med græs – og skilte med retningspile og teksten: Vendeplads.
Nu vil læseren måske tænke – det er da klart, at man skal kunne vende sig bil eller autocamper. Henvendelserne til RYK IND RIBE peger på, at det ville have været mere naturligt at placere skiltene fremme i nærheden af parkeringsområdet – fremfor på et sted, hvor vending ikke er muligt.