Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. juni 2023

Du får her tre vidt forskellige artikler, som du frit kan vælge imellem: vand, hjælp og stunts.
God fornøjelse!

Nyd vegetationen i vandløb

Frodigheden er stor i vore vandløb – både som her i Kongeåen ved Vilslev, hvor blomsterne breder sig fra dag til. Men også langs åens bredder vokser planterne godt og grundigt. Spørgsmålet er, hvordan vedligeholdelsen er planlagt, og hvornår den vil finde sted. Den hvide vandranunkel blev tidligere kaldt “bussemandsblomster” for at holde børn fra at falde i vandet.

Imens har landmændene travlt med at flytte vandingsanlæg – og nogle steder er der også høstet græs trods den langvarige tørke.

 

Få vil være voksenven

Else Frøjk har et fantastisk gå-på-mod og ser optimistisk på de opgaver, som hun påtager sig for Børns Voksen Venner i Ribe. Men da RYK IND RIBE snakkede med Else, kunne vi godt fornemme, at det er blevet en hel del sværere at finde interesserede til at påtage sig det frivillige arbejde. – Det er tale om en række drengebørn i alderen 7 til 11 år, som gerne vil have nogle reserve bedsteforældre. Vil du hellere være venner med en dejlig familie, er det også muligt.
Bor du i de gamle Ribe og Bramming kommuner, så kan du kontakte Else på mobil 40481036.
På lørdag drager Børns Voksen Venner på den første udflugt med bus. – Der er tale om 76 personer, som skal til Danfoss Universe, forklarer Else, der får støtte fra lokale butikker som REMA 1000 og Føtex.

Hør historien bag foto-serien

Da RYK IND RIBE viste Klaus Sandfeld billederne fra Preben Hardy Nielsens scrapbog var den første kommentar: – Det ser sgu da voldsomt ud, men så fik vi hele historien om etganske godt stunt. Som man kan se, så havde Klaus Dannebrog på sin dragt – det betød, at han tilhørte Landsholdet – et hold af elite folk som ikke havde et gram for meget på kroppen.
Og så var Preben Hardy bare god til at ramme fortovsflisen præcist.
Den unge fyr i midten af billederne – også med sort bælte er Jens Maasbøl. Han er lillebror til Lars Maasbøl – se fx. omtalen her:  et liv med musikken  .
Det var de ældre brødre Frits og Lars, som startede med at træne Taekwondo – og så fik lillebrødrene Jens og Klaus lov til at tage med til træning. De to ældste stoppede efter et års tid, mens de to yngste gik hele vejen – og begge fik Sort Bælte Dan 2.
Jens havde mange talenter og nåede at komme på landsholdet – og fik i sin tid mange, mange medaljer – en af klubbens helt store medaljesluger.

Jens er i dag filmmand