Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
25. januar 2024
Hvordan kommer bådene til slusen?
Bagvandet har fyldt rigtig meget på Hovedengen og markerne vest for Ringvejen. Vandet var på et tidspunkt nået helt op i kolonihaverne, hvor grønkålene fangede et solstrejf.

Motiv fra roklubben med både den lokale kran og militærets ved samlingen af den første interimsbro i denne omgang.
Flere både ligger utilgængelige ved Hovedengen – og hos Ribe Roklub var skodderne monteret for at hindre vand i at nå frem til de dyrebare robåde.

Vandet nåede op på Sejlklubbens område

Og anlægsbroer dannede et blåt mønster
Lindetræerne er blevet stynet
Entreprenørafdelingen har haft mandskab ude for at styne lindetræerne på Munketorvet. To hold var i gang – det ene med beskærersakse, mens det andet ryddede op på fortove og parkeringsarealer. Med en smart lift gik arbejdet hurtigt og sikkert. Knudebeskæring er en variant af styning, hvor træet beskæres tilbage til samme punkt med fast interval. Det sted hvor træet tilbageskæres til, vil efter et par år danne knuder, hvorfra der skyder nye skud frem hver sommer.
Vand overalt
Onsdag blev der arbejdet målrettet med at fuge / pudse muren ved Kolvig – en mur, som virkelig er under pres med de store vandmasser, som passerer fra frislusen og skaber små bølger.
Bag ved Bostons Gård var bænkene omgivet af vand – så kun adgang til en pause med gummistøvler
Det gamle åløb nær Yder Bjerrum er fyldt med vand – og man tænker umiddelbart – wauhhh!
Der ligger en del både fortøjret ved Kammerlusen – vinden havde onsdag godt fat i Karen af Mandøs dækken.
Og mens stormen hærgede på vestsiden af sluseportene, blev der onsdag eftermiddag udskiftet fuger i slusekammeret.