Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
7. marts 2023

Der VAR havevejr

(Dronefoto: Ove Detlevsen)

I det skønneste forårsvejr – primo marts – tog Ove Detlevsen dette billede  af kolonihaverne mellem Slotsgraven og Ribe Vesterå. Området ser ud til at være opdelt i nogle områder, hvor der er kolonihaver, græsarealer og så et område, som ikke er i anvendelse. Der er vel ikke endnu taget stilling til, om der skal etableres arbejdende skibsværft på stedet som en hjørnesten i projektet: Ribe Kulturhavn.

Nye lejligheder

(Foto & Tekst: Annette Brøchner Lindgaard)

Den store bygning – tidligere Ribelunds afdeling for mænd – er ved at blive ryddet med henblik på at ombygge den til lejligheder.

Skønt springvand

I mere end 22 år har springvandet været med til at forskønne Ribelund-området. Vi skal helt tilbage til november 2020, hvor springvandet med den flotte bronzeskulptur – Tingstedet – blev indviet. Og modsat mange andre springvand i byen, så har dette fået lov til at gøre området endnu mere attraktivt at færdes i. Det var forstander Peter Hauschildt, der holdt indvielsestalen.