Tekst & Foto: Johnny Tauman
4. december 2022

Olieræddike og Gul Sennep

Det varme efterår har fået væksten af gul sennep og især olieræddike til at udvikle sig enormt – og ind til frosten tager over, vil der var masser af blomster på markerne.
Landmand Kurt Bjerrum fra Jernved fortæller, at han har anvender olieræddike på sine marker til at samle næringsstoffer op og undgå udvaskning. Kurt har sendt billedet, der viser, at planterne er vokset til en højde på 175 cm, siden de blev sået efter høsten..- Det er faktisk en vild vækst, som dyrevildt er glade for som føde og skjul – og det er jægerne også, lyder det fra Kurt Bjerrum, som til foråret vil nedpløje / nedmulde olieræddikerne til foråret og derefter sås der korn. Så en win-win situation: afgrøden får glæde af næringsstofferne, når efterafgrøder nedbrydes.

Andre landmænd vælger at så gul sennep, der har samme opgave: opsamling af næringsstoffer og undgå udvaskning. Den beskrives som fordringsløs og tilpasningsdygtig

Kampråb og indløb

De var klar – i de flotte røde trøjer. Holdet fra Kongeå HK skulle deltage i indløb i Blue Water DOKKEN sammen med Ligaspillerne. Da lyset først var blevet slukket i hallen – og udeholdet fra KIF Kolding blev præsenteret, så begyndte det sikkert at krible lidt. Hver spiller fik en Ribe-Esbjerg HH-ligaspiller i hånden og så gik det ellers i løb gennem en flot bue i projektørlys ind midt på banen.
På tilskuerpladser sad forældre, søskende og bedsteforældre og klappede sammen med de mere end 1000 andre tilskuere.
En superoplevelse – og så var der pludselig fuldt blus på hallen – klar til kampstart.

 

Både i hi og vinteropgaven

Oldermand Preben Glud fra Ribe Træskibslaug kan gøre status på et travlt år. Johanne Dan har fået overdækning på – og samme models anvendes på Karen af Mandø, der overvintrer i Esbjerg Lystbådehavn.
Der ligger stadig mange arbejdetimer i færdiggørelsen af Karen af Mandø – det er udrustningen der mangler.  I vintermånederne skal en fin lille jolle – bygget i Svendborg – sættes i stand. – Den er fra omkring 1920 og har mange fine detaljer, lyder det med begejstring fra Preben Glud. Jollen ejes af Per Sleimann, der er kasserer i lauget.