Tekst & Foto: René Jørgensen
18. december 2023
Julekoncert med Simone
En næsten fyldt domkirke tog godt i mod Simone Egeriis, sangerinden, der som 12-årige vandt danskernes hjerter med sangen ”Vindens Farver”. Hun gav publikum en god koncert og akkompagneret af Ronnie Flyvbjerg Olesen, pianist, og sammen fyldte de kirkerummet med de smukkeste julesange.
– Min yndlingstid på året er julen. Stemningen, kærligheden og omsorgen for hinanden, masser af mad, og ikke mindst musikken, som for mig emmer af ro, hygge, gode minder og smukke melodier, lød det fra den unge sangerinde, der med sin klare, smukke stemme, gav publikum en nydelse i topklasse.
Blandt sangene var der salmer og juleklassikere som “Dejlig er Jorden”, “Don’t Save it All for Christmas Day”, “ og “Ave Maria”.
Koncerten sluttede med sangen ”Vindens Farver”, der lyd fantastik i det store kirkerum, der varede i 70 minutter.
Efter koncerten takkede næstformand i Ribe Handel, Claus Pedersen, de fremmødte til dagens koncert for deres støtte til julehandlen i Ribe og ønskede publikum en god jul.
Camilla tog børnene med til julebyen Ribe
En lidt råkold søndag i december tog Camilla fra Ødis ved Kolding, turen til Ribe for at opleve den rette julestemning ved Peters jul, der nok er kendt over det ganske land. – Der er ikke mange steder man kan opleve julehyggen, fortæller Camilla, der med børnene Anthonie og Leonora besøger boderne i julebyen. Og her kan duften af en hotdog nok få de fleste til at blive en smule sulten. Det så da også ud til børnene nyd deres hotdogs, for smilene var store, da RYK IND RIBEs fotograf kiggede forbi.
Veteran brandbil

(Arkivfoto – René Jørgensen)
Selv om det årlige juleoptog normalt byder på kørsel i den gamle veteran brandbil, og forældrene med børnene står klar på ruten til at vinke, blev det dog ikke til noget i år. Den gamle veteranbil ville ikke mere – og der blev visket en del rundt på ruten, for man savnede dette fantastiske køretøj i juleoptoget. Bilen står nu på Brandstationen, og der venter nok den gamle brandbil en kærlig gennemgang af motoren, for – som nogle på ruten oplevede – sagde motoren “POV”, og så stod bilen stille.

(Foto: Johnny Tauman)
Nogle snakkede om Julemanden, der kom i en hestetrukket kane – Plejede han ikke at sidde på Ford A brandbilen – indkøbt i 1931. – Der husker I helt forkert, lyder det med en latter fra den gamle julemand, som kun en gang i de 40 år har været transporteret rundt med brandbilen – vistnok under Coronaén!
I år var han sammen med Niels “hest” – søn af forhenværende postbud og kusk Jakob Nielsen, Haderslevvej.