Tekst: Johnny Tauman Foto: Johnny Tauman & René Jørgensen
11. juni 2023
RYK IND RIBE har valgt at hædre Team Esbjerg, som torsdag aften vandt Danmarksmesterskabet i Blue Water DOKKEN ved at besejre Odense Håndbold. Det blev både for spillere, trænere, speakere og ikke mindst et rekordstort publikum -3571 – et uforglemmelig oplevelse med mesterskabsspil i samtlige 60 minutter. Sejren blev på (34-21) – sportskrydderen er opdelt i fire temaer: Familien Jensen med fokus naturligvis på Jesper, det trofaste hjemmepublikum, kampsituationer og endelig de ydre rammer.
Familien Jensen
Da cheftræner Jesper Jensen efter guldceremonien mødte sin søster Trine Nielsen lyste hans ansigt op – og gav straks søsteren et stort kram. På brystet bærer Trine Odense Håndbolds orange logo, så det var faktisk i en taberrolle, hun stod i. Trine er sportsdirektør i Odense Håndbold – og har været med på den faktiske rejse, holdet har været på. Og så har hun da 54 A landskampe med i bagagen samt adskillige jobs som speaker / håndboldekspert ved adskillige klub- og landskampe.
Da Jesper har endnu et år tilbage som cheftræner i Team Esbjerg, så vil Trine helt sikkert forsøge at få sit hold øverst på skamlen i sæson 2023/24.
Tilskuerne i DOKKEN
Omkring 1½ time før kampstart havde Gyda Christensen og Hans Wind fra Roager indtaget deres pladser bag målet. – Vi har fulgt næsten alle Team Esbjergs kampe i denne sæson, kommer det samstemmende fra parret, der også gerne kører 100 km, hver gang der håndbold i Blue Water DOKKEN. De følger også Ribe-Esbjerg HH. Gyda stammer fra Sjælland – og har i sin tid arbejdet i genbrugsbutik i, mens Hans Wind kommer fra Lintrup. Han kører i dag til landbrug for firmaet Viking i Horsens, som står for kontrol af mælkeprøver.
Blandt tilskuerne kunne RYK IND RIBEs medarbejdere se flere hundrede fra Ribe & Omegn – og der blev da også tid til at snakke med en del.
Kampsituationer
Der blev taget rigtig mange billeder under kampen. Vi bringer her et uddrag, som viser med hvilken intensitet hjemmeholdet gik til opgaven.
Ydre rammer
Til kampene med de bedste hold, stiller TV2 også med det stærkeste kommentator hold. Og til DM-finalen havde de kvindelige kommentatorer Heidi Møller og Lærke Møller valgt at være klædt i nogle meget kraftige farver.
Bent Nyegaard går imod en mere usikker fremtid. Han er som håndboldekspert den mest vidende – og er blevet 70 år. Han havde i dag Lærke Møller ved sin side – og hun er høj gravid.
Så hvordan mon TV-holdet bliver sammensat til næste sæson?