Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, tirsdag den 16. maj 2023
Forberedelserne til den kommende sportsfest i Høm er i fuld gang, og som tidligere år vil sportsfesten rumme et særdeles alsidigt program med masser af aktivitet.
Festlighederne af vikles i dagene fra den 8. til den 11. juni, og der bydes på maser af sportskampe, carboxing, fælles kaffebord, fælles spisning, klassisk træf for biler, motorcykler og knallerter, ligesom der også bliver børnedisko.
Det hele starter torsdag aften med tre fodboldkampe, og fredag fortsætter det med først børnedisko sidst på eftermiddag efterfulgt af carboxing.
Lørdag starter med gratis morgenkaffe, og så bydes der på fodbold i løbet f dagen inden der er fælles spisning i teltet, hvor temaet er western med præmie til bedste udklædte.
Søndag byder spejderne fra Spandet/Roager på hygge, der er veterantræf, loppemarked og tour De Seem. Her kan man enten cykle ti kilometer eller gå fem, inden festlighederne slutter med lokalt kaffebord.