Spektakulært projekt blev med dygtighed og præcision afsluttet på en time

Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 27. maj

Et på alle måder spektakulært projekt blev gennemført i Ribe denne onsdag formiddag.

Med utrolig stor præcision blev to nye trapper til museumskomplekset Quedens Gård i Ribe sat på plads af en stor kran fra Vognmand Leth i Ribe.

For det første var der ikke meget plads, da lastbilen skulle bakkes hele vejen gennem Sortebrødregade til museumsbygningen, og for det andet skulle de to trapper plus en platform, hvor den største vejede 600 kilo, hejses over taget på bygningen og sættes ned i gården. Men på en lille time var missionen fuldført.

Og bag det hele ligger historien om renoveringen af hele bygningskomplekset, der ejes af Sydvestjyske Museer og rummer bl.a. cafe Quedens, Jacob A. Riis Museet og snart også heksemuseet, hvor der er officiel åbning den 29. juni.

De to trapper med platform bliver i løbet af dagen anbragt på deres blivende sted, nemlig op til havestuen, og de erstattet to støbejerntrapper, som efterhånden var tæret så meget op, at de ikke kunne bruges. De oprindelige trapper var fra 1865, da huset blev bygget.

Da der er tale om fredede bygninger, skal de nye trapper også laves i støbejern. Direktør Fl. Just, Sydvestjyske Museer, fik kontakt til et dansk firma, der kan lave den slags støbearbejde. Men prisen var noget over en million kroner.

– Jeg fik så kontakt til Klaus Peter Barckmann, der har etableret firma i Ribe, og som er ekspert indenfor støbearbejde. Han fandt et par firmaer ved Frankfurt, der kunne klare arbejdet for det halve af, hvad det ville koste at lave i Danmark, fortæller Flemming Just.

At der skulle to firmaer til, hænger ifølge Klaus Peter Barckmann sammen med, at det ene firma støbte trapperne og platformen, mens det andet firma samlede tingene.

– Fordi man er god til at støbe, er det ikke sikkert, man er god til at skrue og omvendt, forklarer Klaus Peter Barckmann.

Processen blev klaret på omkring fem måneder, og det er usædvanligt. Normalt vil det tage omkring et år at nå fra ide til færdigt produkt.

Der er det specielle ved de to nye trapper, at der dels er gjort brug af de rester af de originale trapper, som kunne bruges. Desuden er nogle af de gamle dele brugt til at tage afstøbninger af, så der kunne laves forme til den nye trappe.

– Og derfor ser det på de nye trapper nogle steder ud til, at de er meget slidte og gamle, men det er simpelthen fordi slidspor og alderdomstegn er kommet med i afstøbningerne og dermed de nye former, fortæller Klaus Peter Barckmann.

Projektet er også vanskeliggjort af, at den ene trappe for at passe ind i byggeriet er drejet en smule, og ikke et af trinene er ens. De er alle vredet en smule og ikke rektangulære. Dertil kommer, at trappen er bredest for neden og smaller til op efter.

Det har betydet, at alle enkelte dele er støbt hver for sig, og der har således ikke kunnet lave nogen ”serieproduktion”.

Trapperne er desuden malet fire gange for at opnå den højeste sikkerhed mod korrosion.

– Men nu skal de også holde i 100 år, forsikret Flemming Just med et smil.

– Hvad har de kostet?

– Et stort sekscifret beløb i kroner, lyder svaret alt mens repræsentanter for de tyske producenter og Vognmand Leth let og elegant svinger de tre støbejerndele ind over taget og ned i gården.