Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 27. oktober

Et usædvanligt emne kommer under lup ved et usædvanligt arrangement i Ribe.

Emnet er om det at være delt og alligevel samlet, om det at være dansker under tysk herredømme og dermed tvunget ind i preussisk militær, og om det at leve side om side som naboer og betjene sig af hvert sit sprog og alligevel kunne sammen.

Og det usædvanlige i selve arrangementet består i, at problemet hovedsageligt belyses gennem tyske forfattere og hovedsageligt på tysk ved et arrangement i DRAKOMIR’s lokaler i Rosenalle torsdag den 5. november med start klokken 19.30.

Titlen på arrangementet er ”Die Gedanken sind frei, aber abstand halten” (Tanken er fri, men hold afstand. Red.) Og der bliver primært tale om oplæsning af værker af tyske digtere som Brecht, Tucholsky, Heine, Goethe og Schiller bearbejdet af Dieter Sebelin og med musikalsk ledsagelse af Bo Maimburg.

Ud over de to nævnte er Signe von Oettingen, Anette Aagaard Andersen og Karen Tougaard med i eventen.

Historien tager sit udgangspunkt i de dansksindedes ufrivillige deltagelse i 1. verdenskrig, og de mange flygtninge, der siden kom til Danmark.

De danskere, der fra 1864 og frem til genforeningen i 1920 boede på den tyske side, var bestemt ikke tilhængere af det preussiske herredømme, men fakta er, at der også var mange tyskere, der heller ikke elskede preusserne. Det kom frem i bl.a. mange tyske digteres værker.

Selv forklarer Dieter Sebelin, at ideen til hele forestillingen kom, da han læste digte om det at være soldat under 1. verdenskrig, der var en brutal krig, og digte om det at være tysker og modstander af det preussiske styre, som vitterligt mange tyskere var modstandere af.

Jeg fandt ikke meget litteratur på dansk om emnet, og da jeg en dag talte med min genbo, Anette Aagaard Andersen om det og om at ”sætte det op”, syntes hun, det var en god ide. Ideen udviklede sig, og nu prøver vi det, fortæller Dieter Sebelin.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er noget, der kan gentages, hvis forestillingen den 5. november bliver en succes, svarer Dieter Sebelin undvigende:

– Nu må vi se. Hvis der er nogen, der føler, at de har behov for at høre os igen, må vi jo overveje det.