Tekst og foto Ribe Kunstmuseum. Mandag den 14. September.

Månedens kunstværk i oktober: L.A. Schou. Chione dræbt på jagten af den krænkede Diana, 1866. 

Kunstneren L. A. Schou var elev af Wilhelm Marstrand og blev uddannet fra Kunstakademiet. Schou er en speciel maler i og med, at han ligger imellem Guldalderen og Det moderne gennembrud. Schous mest kendte værker er malet i Italien. Han havde en venlig onkel, der gav ham penge til ét års rejse. Dem brugte Schou på at rejse til Rom og rundt i Italien. Schou var et lovende talent, og med sine brunlige, mørke billeder skilte han sig ud fra mængden. Han døde dog af kolera, før han nåede at få sit store gennembrud. Schou blev kun 29 år gammel. På Ribe Kunstmuseum findes seks værker malet af L.A. Schou – et af dem er Chione dræbt på jagten af den krænkede Diana.

Vi befinder os i et bjerglandskab. Der er mørkt og ikke særligt indbydende. Skyerne hænger lavt, men i baggrunden skimtes en enkelt lys og sneklædt bjergtinde. 

På jorden ligger en kvinde. Hendes hud er hvid som sne, hendes hår er mørkt, og hun har perler i sit hår. Hendes overkrop er blottet og underkroppen er svøbt i stof. 

Kvinden på billedet hedder Chione.  Hun er meget smuk – ja, faktisk så smuk, at hun selv kom til at sige, at hun er smukkere end den romerske gudinde Diana. Diana er meget hidsig, og meget jaloux, og hun bliver vred, når folk siger, at de er smukkere end hende. Samtidig er hun gudinde for jagt, og utrolig ferm med en bue, så hun skyder Chione med en pil. Hun skyder så hårdt, at pilen borer sig hele vejen gennem Chiones bryst, se bare på den blodige pilespids.   

Ifølge Ovids Metamorfoser rammer Dianas pil Chione i tungen. Det er med tungen, at hun har forbrudt sig mod gudinden, og det er her, hun skal straffes. Men i midten af 1800-tallet kunne man ikke få et maleri udstillet, hvis det var hæsligt eller beskidt – kunsten skulle være ren og smuk, blod eller snavs var ikke noget, publikum ville se på, og en pil gennem en tunge ville få folk til at rynke på næsen. Derfor har Schou (og andre kunstnere før ham) omformet historien lidt, sådan at Chione kan ligge yndefuldt i billedets forgrund, spiddet af en pil, der kun afføder et par små bloddråber på den marmorhvide krop. 

Læg mærke til den røde valmue yderst til venstre i billedet. Den er ikke rank, men den er heller ikke visnet. Valmuen er ofte et symbol på søvn, og i dette tilfælde kan den være tegn på, at det er selve Chiones dødsøjeblik, som vi er vidne til – hun er som valmuen ved at lægge sig.