Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 6. maj 2025
Royal Run den 9. juni med hans majestæt kong Frederik som deltager, bliver en begivenhed i Ribe, som ikke er set længe. Og forberedelserne til arrangementet er i fuld gang. 10.000 løbere er meldt til Royal Rund på de tre ruter, løbet gennemføres over.
Men mange foreninger, skoler og institutioner laver deres egen optakt il Royal Rund, og blandt dem er specialklasserne samt specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen.
Her vil 95 elever med mange forskellige udfordringer både kognitivt og fysisk møde og gennemføre one mile-ruten. Der vil blive start og mål i Hundegade, og der bliver uddelt kongekroner og lavet portaler, så der bliver tale om en rigtig festdag.
Når børnene er mødt i klasserne, går starten til Royal Run i Hundegade klokken 9,45, og derefter gås/løbes ruten på one mile. Når det er overstået, er der medaljer, vand og frugt til deltagerne efterfulgt af frokostpause med madpakker.
Da det er grundlovsdag, mødes deltagerne igen efter pausen i pigernes gymnastiksal for at høre en grundlovstale og få kage og juice.